Wiki om semiotik
Indhold
- Tre historiske & semiotiske nedslag
- Om semiotik i forbindelse med marketing/branding/positionering
- Definition fra den Store Danske Encyklopædi
- Bergholts1 og Peirces definition af semiotik
- Semiotik - Defnitioner - Peirce
- Essays — semiotik og gastronomi
- Definitioner af semiotik fra Wikipedia
- Eksempler på brug af ordet 'semiotik' fra Korpora 2000
- Kanoniserede semiotikere
Tre historiske & semiotiske nedslag
- [T]ruth may be found in signs whatever their kind. Aristoteles2
- All doctrine concerns either things or signs, but things are learned by signs Augustin3
- [T]he entire universe is perfused with signs if it is not composed entirely of signs. Peirce4
Om semiotik i forbindelse med marketing/branding/positionering
Se den selvstændige og afgrænsede wiki om semiotik på undersiden om positionering.
Definition fra den Store Danske Encyklopædi
"semiotik, (af gr. semeiotikos, afledn. af semeiosis 'det at betegne', af sema 'tegn'), studiet af produktion, overførsel, modtagelse, fortolkning, reaktion på og lagring af betydning ved hjælp af tegn, ikke alene i tale og skrift, men også ikke-sprogligt. Semiotisk aktivitet er en forudsætning for opretholdelse af liv og foregår både som informationsprocesser i kroppen og som en aflæsning af omverdenens tegn."
"Semiotikkens historie går tilbage til antikken og har fem hovedkilder: I græsk medicin, hos fx Hippokrates og Galenos, var semiotik læren om sygdomstegnene; i dag oftere benævnt symptomatologi. Her blev tegnet opfattet som led i en følgeslutning: "Hvis røde pletter, så mæslinger", hvor man sluttede fra tegnet til sygdommen som helhed eller fra årsag til virkning og omvendt. Semiotikkens oprindelse i medicin understreger, at semiotik også omhandler tegnfortolkning uden menneskelig afsender. […] "De semiotiske overvejelser fortsatte i senantikken og middelalderen med Augustins skelnen mellem naturlige og konventionelle tegn. Hos skolastikkens filosoffer er semiotiske refleksioner repræsenteret af især Thomas Aquinas og William fra Ockham og fra renæssancen til 1900-t. af bl.a. filosoffer som John Locke, G.W. Leibniz, Immanuel Kant og Ernst Cassirer ved undersøgelse af den menneskelige erkendelse."
Bergholts5 og Peirces definition af semiotik
Semiotik kommer af det græske ord semeion6, som betyder tegn. Semiotik kan derfor karakteriseres som læren om tegn. Men hvad er et tegn? Inden for den klassiske semiotik opstår et tegn, når aliquid stat pro aliquo. Denne oprindelige definition dækkede som udgangspunkt kun spor (eksempelvis i
sandet, eller røg fra et bål), varsler (eksempelvis guddommelige) samt symptomer (inden for den gryende lægevidenskab, jf. Galen og Hippokrates). Det klassiske tegnbegreb bygger altså på indeksikalske tegn. Dette tegnbegreb lader sig dog let udvide til også at omfatte ord (symbolske tegn) og eksempelvis billeder, eller andre tegn, der bygger på en lighedsrelation (ikoniske tegn). Det er først, når alle tre typer tegn har fundet deres plads i tegnteorien, at vi kan tale om semiotik i moderne betydning. De er også grundlaget for Peirces semiotik:
There are three kinds of signs which are all indispensable in all reasoning; the first is the diagrammatic sign or icon, which exhibits a similarity or analogy to
the subject of discourse; the second is the index, which like a pronoun demonstrative or relative, forces the attention to the particular object intended
without describing it; the third [symbol] is the general name or description which signifies its object by means of an association of ideas or habitual
connection between the name and the character signified.7
Det er vigtigt at holde sig for øje, at disse tre typer på ingen måde var "mestertegn" for Peirce. Intet tegn eksisterer i sig selv og for sig selv som ikon, indeks eller symbol. Til
trods for at der i Peirce-citatet ovenfor står "kinds", ville det være mere rigtigt at anskue opdelingen som udtryk for aspekter snarere end typer. Ikon-indeks-symbol-triaden er blot
en af flere hundrede i Peirces værker. Som bekendt var Peirce glad for triader, og på et tidspunkt beregnede han det totale antal af tegntyper/aspekter, der skulle gøres rede for,
til 310 - altså 59.049.88.
En forskydning fra type til aspekt peger på to grundlæggende vilkår for den peirceanske semiotik: det processuelle samt fortolkningens situerethed og
bestemmende kraft. I modsætning til det saussureske tegn, som er lineært, er det peirceanske tegn flerdimensionalt og radikalt ikke-lineært. Eksempelvis kan noget, der
oftest typologiseres som et ikonisk tegn, aftrykket i sandet, der ligner en fod, siges at indeholde de tre tegnaspekter, vi hidtil har berørt:
In reference to its object, this footprint is a perfect icon, although reversed like the image of a person looking at himself in a mirror. But it is at the same time
the index of a presence on the island, and not just any presence, but the presence of a human being the shape of whose foot is the "symbol" for the
interpretant, which infers from the representation of this shape and what it indicates that there is another man somewhere on the island. Whence the fact
that Peircean semiotics is a semiotics at once of representation, of communication, and of meaning.8
Semiotik - Definitioner - Peirce
Anything which determines something else (its interpretant) to refer to an object to which itself refers (its object) in the same way, the interpretant becoming in turn a sign, and so on ad infinitum9
Encyclopedia Britannica om semiotik, Saussure & Peirce
"[Semiotics/Semitotik], the study of signs and sign-using behaviour. It was defined by one of its founders, the Swiss linguist Ferdinand de Saussure, as the study of “the life of signs within society.” Although the word was used in this sense in the 17th century by the English philosopher John Locke, the idea of semiotics as an interdisciplinary mode for examining phenomena in different fields emerged only in the late 19th and early 20th centuries with the independent work of Saussure and of the American philosopher Charles Sanders Peirce."
Den Store Danske Encyklopædi om Charles Sanders Peirce
"Peirce. Også den amerikanske filosof, logiker og matematiker Charles Sanders Peirce fik stor betydning for semiotikkens udvikling. Centralt i hans tænkning står tegns brug samt selve tegnprocessen semiosis, som forbinder tegn, objekt og interpretant og dermed bestemmer tegnets fortolkning, som kan udtrykkes i en følelse, en handling, en oversættelse til et andet tegn eller udløse en vane. Mens Saussure således fokuserede på en intern analyse af de enkelte semiotiske systemer, var tegnets reference, dets objekt og dets repræsentationsmåde det centrale hos Peirce. Peirce skelner endvidere mellem repræsentation gennem lighed, såkaldt ikoniske tegn som billeder, gennem årsag eller nærhed, såkaldt indeksikalske tegn som fodaftryk og dyrespor, og symbolske eller konventionelle tegn, der forbindes med deres objekter ved vane, fx sprogtegn. Endelig er det en pointe hos Peirce, at tegn er dynamiske, idet deres betydning kan ændres gennem brug."
Essays — semiotik og gastronomi
Om Roland Barthes & blommer i sabayonne
Definitioner af semiotik fra Wikipedia
"Semiotik: af græsk σημειωτικός, semeiotikos "tegn fortolker" (SIC!), der igen kommer fra σήμα, sema "tegn". Semiotik er læren om tegn. Semiotik kan bruges til analyser af ord, billeder, handlinger, ritualer, myter og alle andre betydningsbærende tegnsystemer."
"Et tegn, som er dannet inden for en bestemt kode, f.eks. sprog, beskriver sin genstand og bliver fortolket af oversætteren (her: sprogbrugeren). Semiotikken bliver almindeligvis opdelt i tre overlappende delområder: Syntaks, semantik og pragmatik. Disse områder bliver defineret gennem forholdet mellem tegn, tegnbetydning og tegnbrugeren i den givne situation."
Wikipedia-opslag — semiotik
Eksempler på brug af ordet 'semiotik' fra Korpora 2000
"Thomas Aquinas, om hvem han har skrevet en doktorafhandling, er for ham prototypen på super-detektiven, der jager indicier og spekulerer over beviser. Respektløse referencer af denne slags har løftet nogle kritiske øjenbryn- ligesom der for nogle var et tvivlsomt element i Rosens navns blanding af specialiseret forskning og sensationsroman-gys: sodomi i skrivestuen, en hovedskal smadret med en himmelglobus, teologisk diskussion og skurkestreger i krypten. Sammensmeltningen af okkultisme og spøgefuldhed i Foucaults pendul bragte flere betænkeligheder. MEN Eco, en stor " sammenfører ", har altid specialiseret sig i mangesidighed. For tiden kombinerer han et professorat i semiotik i Bologna med en ugentlig klumme i ugeavisen L' espresso. I 1950'erne lykkedes det ham samtidig at arbejde på fjernsynet og gøre licentiat-studier. Mens han aftjente sin værnepligt som 26-årig […] 26-årig nåede han at skrive en bog om kunst og skønhed i Middelalderen: i bogens forord takker han ikke akademiske hjælpere, men sin general og korporal. Siden Rosens navns fænomenale succes gav ham status som en slags semiotikkens Pavarotti, har Eco været efterspurgt fra alle lejre."
Peter Kemp, Weekendavisen, 1991 — om Umberto Eco, AKA Troldmanden fra Bologna
"The Sygn ser ud til at have et strukturalistisk syn på kultur, og det er nok ikke tilfældigt at navnet minder om ordet " sign ", tegn. The Family har derimod en fast tro på overfladens falskhed og en tilstedeværelse bag tegnene. De står for et traditionelt syn på verden, en stilling som afdækkes som potentielt fascistisk i skildringen af Thant-familiens omformning til racister og mulige eneherskere på planeten Nepiy. Gennem en sådan litterær allegorisering af den politiske intrige i Marqs univers- hvor the Web står for en intertekst, the Sygn for semiotik og the Family for en normativ tradition- reificeres disse metaforiske begreber ved hjælp af sfs subjunktive virkemidler: i dette tilfælde det konstruerede univers med videreudviklede samfundsformer. Jeg har allerede nævnt hvordan samfundet tematiseres for sin egen skyld i Stars, ved sociologiske og etnologiske indfaldsvinkler på de kulturelle kontraster og sammenstød- gennem Marq som fokus."
Johan Schimanski, 1990, PROXIMA - Tegn & historie
"Imidlertid er det netop disse forhold, man forsker i inden for lingvistikken […] det siger derfor ikke noget om, hvad der er det særlige ved semiotikken. For at indkredse det er det vigtigt at forstå, at selvom semiotikken beskæftiger sig med sprog, tekster, billeder osv., så er disse områder ikke semiotikkens genstand. Semiotikken som videnskab beror nemlig på en begrundet formodning om, at der bag udtryksformernes forskelligheder […] findes strukturelle fællestræk. Hvis vi for eksempel ser på sætningens niveau, så kan vi her finde forskellige måder at henvise til årsagsrelationer og forskellige måder at konstruere synspunkter på. ""
Ukendt, Politiken, 1999 — Hvad er semiotik?
"Modsat mange andre koryfæer ville Poe til og med have sat pris på strukturalismens, dekonstruktionens og semiotikkens mani med at granske skjulte spor, tegn, gåder, diskurs. Hans værker er skabt for dechiffrering, og i sin tid dyrkede og drev han sin logiske fetich til den yderste rationelle ekstrem og konsekvens. Poe var om noget en mand med en skarp attitude. Han ville have værdsat at blive husket som et kodeord, og han var selv den første til at opdyrke og understrege myten om det udstødte geni, de fordømte digteres ærkeengel.
Bo Green Jensen, 1991 — Weekendavisen, 'Den himmelske lyre'
Kanoniserede semiotikere
Roland Barthers
Umberto Eco
Louis Hjelmslev
Roman Jakobson
John Locke
Yuri Lotman
Charles Morris
Charles Sanders Peirce
Ferdinand Sausurre
Om positionering her Om positionering af personer, produkter & begreber
Oprettet & vedligholdt af Kasper Bergholt
